Når du er sygemeldt med arbejdsrelateret stress

Du er lige blevet sygemeldt fra arbejdet grundet arbejdsrelateret stress. Du har måske haft fysiske symptomer og overvejet at trækket stikket i en længere periode, men ikke lige fået det gjort. Du skulle bare lige over den sidste deadline på arbejdet. Du har måske sagt til dig selv: ”når dette projekt bliver afsluttet, så bliver alting bedre” eller ”der er jo hyret en ekstra medarbejder, så om lidt bliver alting godt igen”. Men aftener, weekender og ferier blev pludselig ikke længere nok til at få restitueret, få ro på og dermed få lagt de værste stresssymptomer ned igen. Derfor måtte du sande, at det bedste for dig måtte være at trække stikket og lytte til din krop.

Lyder dette bekendt? Så læs med her. Dette blogindlæg vil gøre dig klogere på, hvordan du kan forstå arbejdsrelateret stress og på baggrund deraf komme med anbefalinger til, hvordan du bedst muligt kan navigere i din sygemelding.

Stress skal forstås som en belastningsreaktion, altså en tilstand der opstår, som en reaktion på længerevarende belastning. Når man taler om stress, taler man ofte om, at den mængde krav og belastninger man oplever, overstiger de ressourcer, man har til rådighed. Som resultat heraf, udskiller kroppen flere stresshormoner, blandt andet adrenalin og kortisol, som på kort bane medfører, at kroppen kan klare kravene og nå i mål med forventningerne. På kort bane er kroppens stressrespons således fordelagtigt for os. På lang bane kan kroppen dog ikke holde til denne ubalance, hvilket blandt andet medfører, at kroppen kommer i en konstant tilstand af alarmberedskab, der blandt andet kan give uro, dårlig søvn og rastløshed, og kognitive og emotionelle symptomer vil også komme snigende. På lang bane vil denne ubalance desuden også undertrykke kroppens immunforsvar og lede til flere helbredsmæssige gener.

Når man er blevet sygemeldt med stress, er det vigtigste mål at få balance i systemet igen. I forhold til relationen mellem krav og ressourcer, skal man derfor kigge på, hvordan man kan øge sine ressourcer og omvendt skære ned på de krav og forventninger, der ligger til en. Mange oplever et stort dyk fysisk og mentalt i starten af deres sygemeldingsperiode. Dette er helt naturligt. Op til sygemeldingen vil kroppen nemlig være fyldt med stresshormoner, der er blevet udskilt for at hjælpe en med at varetage de mange krav man har stået over for. Når man trækker stikket, vil man eliminere en stor del af de overvældende krav, hvilket er essentielt for at opnå balance i hormonniveauet igen. Dog vil der i den første periode forekommen en form for afrusningsperiode hvor kroppen skal i balance igen. Dette kan du blandt andet hjælpe kroppen til ved at have hensigtsmæssige aktiviteter i din sygemeldingsperiode.

For at genoprette den hormonelle balance og få ro på dine stresssymptomer er det vigtigt, at du forsøger at skære ned på de aktiviteter, der dræner dig og din energi, og skrue op for det, dig giver dig energi, lyst og mening. For mange vil aktiviteter, der før har givet næring, glæde eller værdi, ikke til en start føles super lystbetonet. Dette skyldes også ubalancen over den lange periode. Dog er det vigtigt at holde fast i at indgå i disse aktiviteter, da disse medvirker til, at du får kontakt til den person, du tidligere har været og den person, som du også ønsker at blive igen. Og dermed også kontakt til det, der giver mening, værdi og næring. I det følgende ses en liste med gode aktiviteter i din sygemelding:

Gåture i naturen

Naturen har en utrolig positiv effekt på kroppens nervesystem og balance. En daglig gåtur kan gøre underværker. Se, om du kan finde et naturskønt område i nærheden og kom ud at gå mindst 15 minutter dagligt, meget gerne længere.

Kreative og rolige aktiviteter

Beroligende aktiviteter, herunder puslespil, at samle Lego, at tegne, hækle, male, strikke, gå i værksted, have, drivhus mm., har positive effekter på krop og sind. Læs gerne artiklen om, hvordan håndarbejde eller håndværk har en positiv effekt på kroppens stressrespons. https://www.encounter.dk/craft-psykologi-naar-haandarbejde-eller-haandvaerk-modvirker-stress/

Afslappende aktiviteter, fx mindfulness eller vejrtrækningsøvelser

Da kroppens nervesystem ovenpå længerevarende belastning er i ubalance, anbefales det, at der kigges ind i muligheder for at få ro på kroppen. Dette kan gøres ved hjælp af mindfulness eller opmærksomhedsøvelser. Læs gerne mere herom. https://www.encounter.dk/mindfulness/

Aktiver dit netværk

Det er helt essentielt at dele din situation med dem, du er tæt på. Dette kan være familie, venner og kollegaer. Man øger dermed fornemmelsen af samhørighed og mindsker fornemmelsen af at føle sig alene.

Husk de basale behov

Som led i restitution og at komme i balance igen, er det helt essentielt at huske de basale behov, herunder at få spist, drukket, sovet og slappet af.

Det anbefales desuden, at du har kontakt til din læge under din sygemeldingsproces, både for at kunne klarlægge, at det er reel stress, det handler om, og dermed med henblik på at kunne udelukke andre fysiske forklaringer.

Du kan derudover overveje at snakke med en psykolog, der har viden indenfor arbejdsrelateret stress, for at få bearbejdet processen og få arbejdet med, hvordan det kan undgås, at du kommer ud for dette igen. En psykolog kan også hjælpe dig til at komme godt igennem din sygemelding, få lavet en god genoptrapningsplan og få klædt dig godt på til at komme godt tilbage. Derudover anbefales det, at du har en god dialog med din leder og evt. en HR-medarbejder på arbejdet. I skal nemlig bl.a. gerne lægge en plan for, hvornår den rette timing er der til at tilbage til arbejdet. Det er vigtigt at overveje sammen, hvordan du kan komme bæredygtigt og stabilt tilbage på arbejdet (fremfor hurtigst muligt på fuld tid), samt hvordan du ikke kommer alt for langt væk fra arbejdsmarkedet, da vi ved at en tilknytning hertil har stor værdi for livskvalitet samt fysisk og psykisk trivsel. En optrapningsplan med få timer i begyndelsen anbefales derfor over at vente til man føler sig klar til at arbejde på fuld tid.

Skrevet af Line Kristensen, psykolog ved Encounter