Selvværdsproblematik

De fleste kender følelsen af at selvværdet svigter, f.eks. i krævende relationer eller i udfordrende situationer. Man vil også flere gange i løbet af livet opleve at føle sig underlegen ift. andre, samt have kritiske og nedgørende tanker om sig selv. Men for nogen er dette en gennemgående opfattelse, der bliver begrænsende i det daglige liv, og her kan det lave selvværd blive indgribende i ens liv

I denne artikel kan du blive klogere på:

  • Definitionen af selvværd
  • Håndtering af lavt selvværd
  • Vedligeholdende mekanismer
  • Psykologisk behandling af lavt selvværd

Hvad er selvværd?

Selvværd dækker over ens selvopfattelse, selvbedømmelse og den værdi, som man tilskriver sig selv. Hvis du har lavt selvværd, vil du have ringe selvopfattelse, du vurderer dig selv negativt og tilskriver ikke dig selv stor værdi. Kernen af selvværd er altså ens væsentlige overbevisninger om sig selv. Ved lavt selvværd er disse overbevisninger dog sjældent en én til én afspejling af virkeligheden, men nærmere et sammendrag af holdninger du kan have til dig selv. Disse overbevisninger kunne f.eks. lyde som følgende:

  • Jeg er ikke spændende
  • Jeg er dum
  • Jeg er en fiasko
  • Jeg kan ikke finde ud af noget
  • Jeg fortjener ikke kærlighed
  • Jeg har ingen værdi
  • Jeg er grim

Lavt selvværd er ikke en psykologisk diagnose i sig selv, men det kan alligevel få en smertefuld og destruktiv indvirkning på ens liv. Det kan derfor være relevant at opsøge psykologisk hjælp til at udvikle et mere realistisk og konstruktivt syn på sig selv.

Oplevelsen af lavt selvværd

Hvis du lider af lavt selvværd, vil du ofte opleve tendens til at være meget selvkritisk.  Din opmærksomhed vil være på dine fejl og mangler, og du vil typisk overse eller glemme at værdsætte dine styrker og succeser. Det kan være, at du føler, at du ikke fortjener positiv opmærksomhed, kærlighed eller accept fra andre. I stedet går du med dårlig samvittighed og skyldfølelse. Som konsekvens heraf vil du typisk have tendens til at føle dig bedrøvet og trist samt usikker og urolig. Dette kan også komme til udtryk ved vigtige beslutninger, hvor disse kan blive meget svære at træffe.

Håndtering af lavt selvværd

Oplevelsen af lavt selvværd kan håndteres på mange forskellige måder i det daglige liv, og ikke en person vil reagere på samme vis. Nogle mennesker vil forsøge at undgå andres opmærksomhed og fremstår derfor passive og defensive. De vil f.eks. have svært ved at tilkendegive deres mening, samt have lave forventninger til egne præstationer. Andre vil forsøge at kompensere for det lave selvværd ved at sætte store krav til dem selv og deres præstationer for at sikre, at de lever op til andres forventninger. Andre igen vil kompensere ved at blive meget selvoptagede og pralende. De vil have urealistiske tanker om egne evner og let blive utilfreds med andres præstation. Deres adfærd vil være mere destruktiv og aggressiv. Lavt selvværd kan derfor få indflydelse på mange aspekter af ens liv:

  • Skole og arbejde: herunder enten som manglende indsats eller som overdreven perfektionisme og angst for at falde igennem.
  • Personlige relationer: heriblandt enten gennem generthed, underdanighed, angst for kritik og tendens til at please alle andre. Eller gennem et forsøg på altid at være midtpunkt, samt udstråle høj selvtillid og kontrol.
  • Fritid: f.eks. ved at undgå deltagelse i aktiviteter, hvor du bliver bedømt af andre. Det kan også være svært at tillade sig selv at slappe af og opleve noget godt, fordi du ikke føler, at du har fortjent det.
  • At tage vare på sig selv: Det kan være svært at lytte til egne behov og prioritere eget ve og vel, når du har lavt selvværd. Derfor er der risiko for, at du f.eks. tager på arbejde, selvom du er syg. Du prioriterer ikke egen hygiejne og tyr måske til alkohol og stoffer. Det kan også være omvendt, hvor du bruger uhensigtsmæssigt lang tid på at komme til at se perfekt ud, inden du forlader huset.

Vedligeholdende mekanismer

De mekanismer, der vedligeholder det lave selvværd, kan sammenlignes med de mekanismer, der vedligeholder almindelige fordomme. En kraftig fordom mod en bestemt gruppe af mennesker gemmes i hjernen, som et skema (forestilling) om hvordan den gruppe af mennesker generelt er. Da hjernen typisk er doven og gerne vil spare energi, er den indrettet sådan, at den helst ikke vil lave om på de skemaer (forestillinger), som den allerede har gemt. Alle de oplevelser med mennesker der opfører sig som forudset af fordommen, gemmes som ”beviser” for fordommens gyldighed, hvorimod oplevelser med mennesker, der opfører sig modsat fordommen, bortforklares eller tolkes som undtagelser fra reglen. På denne måde vil fordommen vedligeholdes, uanset om der opleves ting modbeviser denne.

Vores selvværd kan betragtes som en fordom, vi har imod os selv. Hvis vi f.eks. et syn på os selv om, at vi ikke er spændende at være sammen med, vil denne fordom være gemt som et skema i hjernen. Og fordi hjernen er doven, vil alle tegn såsom at andre kigger væk, afbryder eller ikke inviterer en med til fester, tolkes som bekræftende for skemaet, hvorimod alle tegn der faktisk modsiger skemaet, eksempelvis hver gang nogen griner med os, vil arbejde sammen med os eller fortæller os, at det er hyggeligt at være sammen med os, tolkes som undtagelser eller bortforklares som resultat af, at man virkelig havde anstrengt sig for at opnå det.

Lavt selvværd og psykiske lidelser

Lavt selvværd kan udvikles tidligt i livet og være en langvarig problemstilling, der kan få stor indflydelse på ens liv. Det er dog ikke en psykisk diagnose i sig selv. Udviklingen af lavt selvværd er dog en risikofaktor for senere udvikling af psykiske lidelser/problemstillinger f.eks. depression, selvmordstanker, socialfobi, spiseforstyrrelser og misbrug.

Lavt selvværd kan på den anden side også udvikles sig som resultat af at kæmpe med en psykisk lidelse f.eks. depression. I disse tilfælde vil det lave selvværd typisk ikke være en langvarig problemstilling, da selvværdet typisk vil stige igen, i takt med at depressionen afvikles.

Psykologisk behandling af lavt selvværd

I terapien arbejder vi mod en mere afbalanceret selvopfattelse, der afspejler alle sider af dig, frem for udelukkende de negative opfattelser af dig selv. Vi arbejder hen imod, at du kan opnå højere grad af accept af den du er, inklusiv alle de styrker og mangler der måtte være. Vi arbejder for at øge din oplevelse af selvtillid og en mere realistisk vurdering af dine egne evner. Vi arbejder altså hen imod, at du oplever en højere grad af selvværd i din dagligdag.

Arbejdet udføres ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk perspektiv. Her vil vi dels have fokus på de tanker, som du har dig om dig selv (det kognitive). I forbindelse med dette hjælper vi dig til at forstå, hvordan disse tanker udvikles og vedligeholdes. Vi vil hjælpe dig med at udvikle nye og mere realitetssvarende antagelser om dig selv, og opfordre dig til at gå ud i verden og indsamle beviser for, at disse nye antagelser er sande. Vi vil desuden opfordre dig til at omsætte de tankemæssige forandringer til handling og observere, hvordan disse forandringer påvirker, hvordan du tænker om dig selv.

Lavt selvværd kan altså have en stor betydning for dit liv. Det er dog muligt at justere i dit selvværd ved at arbejde med dine skemaer, tanker og adfærd gennem terapeutiske værktøjer. Dette kan Encounter hjælpe dig med.