Pårørende samtale

Forskningen viser, at man som pårørende til et menneske med en kronisk lidelse er i øget risiko for at udvikle en belastningsreaktion. Dette hænger ofte sammen med, at pårørende ofte må varetage mange opgaver i hverdagslivet samtidig med, at der kan gå meget tid og mange ressourcer med at støtte den syge i fx at modtage behandling eller bare at fungere i hverdagen. Det kan derfor være væsentligt at opsøge professionel hjælp i forhold til at stå distancen som pårørende. I et forløb med fokus på din rolle som pårørende vil du blive styrket i at varetage din egen trivsel samtidig med, at du støtter den sygdomsramte. Du vil få viden og redskaber til at forstå dine egne reaktioner og til at styrke kommunikationen med dine kære, så I sammen kan håndtere situationen bedst muligt.

I denne artikel kan du blive klogere på:

  • Almindelige reaktioner hos pårørende
  • Kærlighedsskjold
  • Psykologisk hjælp til pårørende

Almindelige reaktioner hos pårørende

Der kan være mange reaktioner, når du er pårørende og ingen af dem er den korrekte reaktion. Det er okay at være ked af det og forvirret, selvom det ikke nødvendigvis er dig, der er fokus. I den nedenstående beskrives forskellige reaktioner, der kan opstå hos pårørende:

  • Udmattelse/træthed
  • Bekymring over økonomi
  • Sorg og krise over, at livet har ændret sig og at fremtidsplanerne er skudt til hjørne eller ikke-realiserbare.
  • Angst, tristhed, vrede og opgivenhed
  • Skyldfølelse over at være rask
  • Skamfølelse over at føle sig overbebyrdet
  • Negligering af ens sociale liv og fritidsaktiviteter

Altså ses det, at du, som pårørende, ikke nødvendigvis lever et problemfrit liv. Generelt vil pårørende opleve, at der er mindre tid og energi til at håndtere egne udfordringer, fx i arbejdslivet og andre sfærer af tilværelsen. Dette kan eksempelvis få konsekvenser for karrieremæssige muligheder og medføre tab af netværk, når der er færre ressourcer til at vedligeholde venskabelige og professionelle relationer.

Kærlighedens skjold

Når vi elsker hinanden, så bærer vi hinandens byrder. Nogle byrder er tunge og svære at bære, mens andre er okay. I relationen med vores kære ønsker vi ofte undgå at belaste hinanden og være til ulejlighed – dette gælder både børn og voksne. Dette kan dog få den konsekvens, at den sygdomsramte og de pårørende undlader at tale om det, der er svært, af frygt for at såre eller være anledning til bekymringer hos den anden part. På den måde kan “kærlighedens skjold” skabe afstand i relationen med den sygdomsramte, fordi alt det der ikke bliver talt om alligevel kommer til at “støje” parterne imellem. Dette resulterer ofte i gensidige fejlantagelser om, hvordan den anden part tænker og føler. Dette kan betyde, at du, som pårørende, enten kommer til at gøre sårende ting eller udvise misforståede hensyn. Det er derfor vigtigt at styrke kommunikationen og blive mere tydelig omkring ens behov.

Alles behov er vigtige

Som pårørende er det almindeligt at negligere egne følelser og reaktioner, fordi fokus ligger på den, der er syg. Tendensen kan ofte forstærkes af både sundhedsvæsenet og netværket, der forsømmer at have interesse for, hvordan de pårørende har det.

Da den sygdomsramtes liv kan anskues som noget, der udfolder sig i et system af sociale relationer, bliver det tydeligt, at forandringer hos ét led i systemet, påvirker resten af systemet. Altså nr én er ramt, er alle ramt i større eller mindre grad. Så selvom, der kun er én person, der har ”diagnosen”, så vil der være flere, der lever med konsekvenserne heraf. Jo tættere du er på den sygdomsramte, desto mere påvirket vil du være. Det er derfor vigtigt, at der gives plads til alles behov i krisen, så det er ikke kun den sygdomsramte, som skal tildeles hensyn og tilgodeses.

Sådan hjælper psykologen dig

I et pårørendeforløb får du rum til at forholde dig til din trivsel som pårørende uden at skulle spille rollen som “den gode og ukuelige pårørende”. Du får mulighed for at lufte dine frustrationer i et rum, hvor du ikke skal vise lytteren hensyn. Med konkrete værktøjer bliver du hjulpet til at varetage din trivsel bedst muligt med de givne omstændigheder.

Psykologen vil støtte dig i at skabe en struktur i hverdagen, der rammesætter “pårørenderollen”. Mange pårørende får gavn af strukturer, der gør det mere tydeligt, hvornår du er til rådighed for den sygdomsramte, og hvornår du “har fri”. Det kan måske lyde lidt kontant, men alle mennesker har i et eller andet omfang brug at kunne lade op og ikke være “på kald”. Dette gør sig også gældende, selvom den sygdomsramte måtte være dit barn.

Hvis du er i den situation, at du deler pårørenderollen med børn, der også er berørte af den sygdomsramtes situation, vil du få redskaber til at støtte op om deres trivsel. Børn og unge kan have mange forskellige reaktioner i rollen som pårørende. Kendskab til reaktionsmønstre og støttemuligheder for den voksne kan være afgørende ift. ikke at bekymre sig unødigt om, hvorvidt børnene trives og udtrykker deres behov.

Når du som pårørende har meget at se til, kan overblikket svigte. Du får måske ikke lavet en prioritering af gøremål og aktiviteter, der stemmer overens med dine behov og værdier. Dette kan ofte føre til en masse dårlig samvittighed, hvilket er meget drænende og uhensigtsmæssig på den lange bane. Psykologen hjælper dig med at prioriterer de ting i hverdagen, som er allervigtigst for dig, samt at etablere den vanemæssige adfærd nødvendig for, at du får ladet batterierne op. Det at værne om din egen trivsel er nødt til at være en altafgørende prioritering for dig, men ikke mindst også for den sygdomsramte, der ofte er så utroligt afhængig af, at du fungerer og kan tage fra.