Bøvler du også med kommunikationen? – så prøv med assertiv kommunikation!

Måske kender du til situationen, hvor en kollega henvender sig til dig på arbejdet for at blive aflastet med en opgave i sidste øjeblik. Måske for anden gang i denne uge. Det er ved at blive en tendens, og du er godt træt af det. Du har i forvejen fyldt godt op på din tallerken. Hvis du skal aflaste din kollega, ville det kræve, at du enten selv kommer bagud med dine opgaver, eller at du skal arbejde over tid for at kunne nå i mål med dagens opgaver. I forvejen ved du, at det udelukkende er kollegaens opgave, og du har også en oplevelse af, at det faktisk er kollegaens eget problem. Du tænker inderst inde, at kollegaen bør gå til jeres fælles leder for at finde en løsning på kollegaens arbejdspres frem for, at det bliver dit eller andres problem.

Hvad gør du i denne situation? Kommer du automatisk til at sige “ja” og tilbyde din hjælp, uden egentlig at tænke dig yderligere om? Hvilket dermed leder til, at du efterfølgende ærgrer dig og får en klump i maven og må arbejde mere eller over tid. Kommer du med mange og lange undskyldninger og søforklaringer om, hvorfor du ikke kan hjælpe netop i dette tilfælde, men at du bare virkelig ellers gerne ville? Eller kommer du til at give et surt eller skrapt svar tilbage til kollegaen, på en måde hvor du også fortryder det efterfølgende? I dette blogindlæg vil du blive klogere på, hvordan du på optimal vis kan tackle sådanne situationer, mens du forbliver tro mod dig selv og ordentlig mod din kollega ved brug af assertiv kommunikation.

Ved at agere i overensstemmelse med den assertive kommunikationsform, vil du nemlig opleve en mere åben, ligeværdig og hensigtsmæssig kommunikationsform, der kan anvendes i alle livets arenaer. Assertiv kommunikation er kommunikation, hvor du forbliver tro mod dig selv, dine egne behov og holdninger. Du kommunikerer med respekt overfor dig selv og den, du står over for. Du hverken pleaser eller overtrumfer andre. Dette bliver gjort i en grad, der ikke bliver på bekostning af dig selv eller andre, forstået på den måde, at du hverken går over dine egne eller andres grænser. Du hverken pleaser andre for at komme ud af en konfliktfyldt situation eller overtrumfer andre for at tydeliggøre en pointe.

Assertiv kommunikation står i modsætning til både den passive eller den aggressive kommunikationsform. Når man kommunikerer aggressivt, har man til formål at komme med et vindende argument, uanset om det bliver på bekostning af den anden i samtalen. Sat på spidsen kan mere skrappe, nedladende, sarkastiske, manipulerende og indirekte truende tendenser vise sig i kommunikationen. Ved aggressiv kommunikation sættes hårdt mod hårdt. Er man mødt af kritik og undertrykkende kommentarer, vil en aggressiv kommunikationsform være at sætte offensivt ind med yderligere kritik og nedgørelse af modparten for at beskytte sig selv. Denne person kan have et brændende ønske om at ville trumfe argumentet igennem, uden egentlig at være lydhør eller respektfuld overfor modparten. Når man derimod kommunikerer med en passiv kommunikationsstil, bliver kommunikationen på bekostning af en selv. Enten undlader man at sige sin ærlige mening, og ellers bliver det på en mere selvudslettende, undskyldende, eller indirekte måde, at et budskab kommer frem. Når man kommunikerer passivt kan man komme til at fremstå som en “pleaser”, fordi man altid agerer flinkt og omgængeligt med henblik på at undgå konflikter. Man vil hellere gå på kompromis med egne værdier fremfor at stå fast på sit budskab.

Hvordan imødegås ovenstående situation med kollegaen så på assertiv vis? Lad os sige, at du faktisk formår at sige fra i situationen og dermed være tro mod dig selv. Du er opmærksom på hverken at agere aggressivt eller passivt i situationen. Men på hvilken måde bliver der sagt fra i øjeblikket? Bliv opmærksom på, om du i dit forsøg på at sige fra kommer med lange forklaringer, undskyldninger eller forsøg på at opnå forståelse og eventuelt tilgivelse fra modpartens side. En god tommelfingerregel indenfor assertiv kommunikation handler om, at du forsøger at gøre din kommunikation så enkelt og tydelig som muligt. På denne måde kan man sige, at less is more. Her skal der undgås omsvøb og skæres ind til benet. Hvis du tager dig selv i at komme med undskyldninger, så bliv opmærksom på, hvorfor du får lyst til dette. Bliver du usikker på dig selv? Føler du ikke, at du har ret til at sige fra?

Hvordan besvarer man således kollegaens spørgsmål i ovenstående eksempel på assertiv vis? Med afsæt i hverken at gøre sig selv eller kollegaen forkert, kan der kommunikeres tydeligt, konkret og respektfuldt, uden omsvøb eller undskyldninger, men med overensstemmelse i kropssproget og ordlyden, at du desværre ikke kan hjælpe kollegaen. “Det kan jeg desværre ikke.”. Så enkelt kan det kommunikeres indenfor den assertive kommunikationsform. Men bag det tilsyneladende enkelte svar, lægger en dybere og mere værdifuld dynamik til grund for dit valg. Nemlig valget om at agere autentisk, respektfuldt og med god tro mod dig selv. På lang bane vil dette have positive effekter.

Der kan ikke tales om kommunikation, uden at der ikke også bliver talt om kropssproget. Ved den aggressive kommunikationsform kommunikeres tydeligt med kropssproget for at underbygge sit standpunkt eller position. Kropssproget kan fremstå hårdt, udtrykket kan være vredt, øjenkontakten intens. I den passive kommunikationsform kan der opstå tvetydigheder og modsigelser i form af, at der fornemmes en uoverensstemmelse mellem det, der siges med ord og med kroppen. Suk, manglende øjenkontakt, submissivt kropssprog, et toneleje der fremstår skrøbeligt og vaklende. Når der kommunikeres assertivt, er der være god overensstemmelse mellem det sagte ord og kroppens signaler. Tonelejet er sikkert, god og venlig øjenkontakt, tydelighed og respekt.

At kommunikere assertivt hænger indirekte sammen med ens selvværd. Praktiserer man kommunikation, hvor man agerer i god tro mod sig selv og egne behov og får det kommunikeret på en effektiv og ordentlig måde, kan man sige, at man dermed indirekte er med til at “vande” det gode selvværdstræ. Man viser dermed sig selv selvrespekt, ligesom man også viser andre respekt. For du har som menneske en personlig rettighed til at sige til og sige fra, give udtryk for dine behov og ønsker og synspunkter. Du har ret til at bede om noget, du gerne vil have. Du har også ret til at sige “det ved jeg ikke” eller “jeg vender lige tilbage senere med et svar”. Du har faktisk også ret til at ændre mening. Alt dette så længe det er i overensstemmelse med at være tro mod dig selv og dermed autentisk. Hvis du vil læse mere om fordele ved at være autentisk kan du med fordel læse følgende blogindlæg: https://www.encounter.dk/autencitet/.

Skrevet af Line Kristensen, psykolog ved Encounter