Sund og usund perfektionisme

Perfektionisme kan være rigtig godt i mange sammenhænge – og i de rette mængder. Men når den bliver overdreven og kommer til at fylde for meget, kan den ende med at blive meget psykisk belastende.

Vi lever i en kultur, som på mange måder hylder og belønner det perfekte og det ambitiøse. Succes og præstationer betyder meget for rigtig mange mennesker i dag – men når vi stiller tårnhøje krav til os selv, risikerer vi også, at vi ender med at begrænse os selv. Det kan f.eks. betyde, at vi risikerer at bukke under for stress eller at isolere os socialt.

Trangen til perfektion kan være meget ønskværdig – vi vil f.eks. gerne have at operationslægen stræber efter at gøre sit arbejde så perfekt som muligt, eller at piloten stræber efter at lande flyet så perfekt som muligt. Der er mange former for sund perfektionisme, som vi bør forvente og kræve af hinanden. Men perfektionismen kan tage overhånd, og en række forskellige psykiske udfordringer kan være relateret til en perfektionisme, som er blevet overdreven eller ”usund”.

Når alt bare skal være perfekt – lige fra kæreste, job og børn til kondi, aftensmad, tøj og ferie – så kan man ende med at sidde fast i et ræs, der helt har overtaget én. Perfektionismen går hen og bliver usund, når den fører til, at man er fuldstændig udbrændt og udmattet, fordi man ikke kan følge med til sine egne krav. Måske bebrejder man sig selv og fortæller sig selv, at man ikke er noget værd, hvis alting ikke er totalt perfekt. Et dårligt selvværd kan f.eks. være tæt forbundet med en overdreven perfektionisme.

I videoen her fortæller Encounters ledende psykolog, Neela Maria Sris om, hvordan vi kan forstå perfektionisme på et kontinuum. Altså et spektrum, hvor man i den ene ende er lidt ligeglad og gør ting halvhjertet – og hvor man i den anden ende går ekstremt meget op i de mindste detaljer med en altoverskyggende perfektionisme.

Pointen er, at vi skal finde en balance et sted i midten – et sted hvor der både er plads til at være perfektionistisk nogle gange, men hvor det også er okay at træde lidt ved siden af en gang imellem. Hvis du gerne vil arbejde med en overdreven eller usund perfektionisme, er det rigtig godt at starte med den indsigt, at målet ikke er at slippe perfektionismen i alle sammenhænge. Det er vigtigt at, at vi kan stille krav til os selv og gøre os umage – men på en måde, hvor vi ikke bliver alt for selvkritiske og utilfredse med os selv.

Kan ma få hjælp af en psykolog til at arbejde med en overdreven eller usund perfektionisme? Ja, det kan man uden tvivl. Perfektionisme er ikke det, man kalder en psykisk diagnose eller lidelse – men det er et karaktertræk, som kan hænge sammen med psykiske udfordringer, og derfor arbejder vi som psykologer meget med mennesker, der oplever, at de faktisk lider under deres egen perfektionisme. Det kan være en stor hjælp at få nogle konkrete teknikker til at håndtere situationer, hvor perfektionismen bliver usund og har en negativ indflydelse på ens tanker og handlinger i hverdagen.

Det er vigtigt, at vi tør at fejle – og måske endda grine lidt ad os selv en gang imellem. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at slippe perfektionismen, når den går hen og bliver usund.