Redskaber til at navigere i forældreskabets følelsesmæssige rutsjebane

At blive forældre er for mange en stor lykke, men kan også rumme svære følelser. De fleste forældre kan have dage, hvor tålmodigheden er tyndslidt, skylden tynger, og hvor alt bare føles lidt for meget. På disse dage kan det være hjælpsomt at have konkrete værktøjer til at hjælpe med at håndtere følelser af utilstrækkelighed, så du kan føle dig så komfortabel i forældrerollen som muligt og fortsat arbejde på at skabe en tryg relation til dit barn. I det følgende kan du læse om, hvordan du kan bruge elementer fra kognitiv adfærdsterapi til at navigere igennem nogle af de udfordringer, forældreskabet kan byde på.

Det allerførste skridt man kan tage, er at anerkende følelser af stress, skyld, og utilstrækkelighed som en naturlig del af forældreskabet. Det er okay at føle sig overvældet, og det er okay ikke altid at have alle svarene.

Det er helt almindeligt at opleve, at der konstant er krav og forventninger til, hvordan du skal klare forældrerollen, og at have svært ved at leve op til disse. Det perfekte forældreskab findes ikke, så det er vigtigt at acceptere, at ingen vil kunne leve op til alle krav og forventninger. 

Det er helt almindeligt at have daglige konflikter og udfordringer med sine børn, og at dette får en til at tvivle på ens evner som forældre. Børn udvikler sig hurtigt og kræver enormt stor omstillingsparathed hos deres forældre, og det er derfor helt naturligt, at dette vil resultere i konflikter. 

Det er helt almindeligt at komme til at sammenligne sig selv negativt med andre forældres perfekte historier om deres forældreskab på de sociale medier, hvilket ofte kan føre til negative følelser. Men husk, at det er succeshistorierne og glansbillederne, folk vælger at fremstille. Det betyder ikke at skænderierne, bleskiftene og den tyndslidte tålmodighed ikke også findes hos dem.

Det bedste vi kan gøre, er at være omsorgsfulde og rummelige overfor vores egne følelser og acceptere, at de er der. Muligheden for at skabe forandring i vores trivsel, ligger ofte i vores tanker og adfærd, og hvis vi kan skabe små ændringer eller justeringer der, kan det have en indirekte positiv påvirkning på vores følelser.

Den kognitive diamant er en hjørnesten i Kognitiv Adfærdsterapi, og er en model som kan hjælpe os i alle aspekter af livet med at give os et bedre overblik, og en bedre forståelse for os selv. Desuden kan den være med til at vise os nye veje at gå, både ift. tanker og adfærd. Den viser os, hvordan vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser, og adfærd er indbyrdes forbundne.

Nedenstående er et eksempel på hvordan den kan bruges til at undersøge de situationer, hvor du oplever udfordringer i dit forældreskab:

Du lægger måske mærke til at du føler dig overvældet af skyldfølelse efter en situation, hvor du har råbt af dit barn om morgenen. Hvis du i den forbindelse spørger dig selv ”hvad er det jeg tænker i denne situation, der gør at jeg føler skyld” finder du måske frem til at du har en tanke om, at du er en dårlig forælder. Skyldfølelsen sætter gang i en række kropslige fornemmelser, og måske oplever du en spænding i maven, og du lægger mærke til, at skylden får dig til at ændre din adfærd og trække dig væk fra dit barn.

En måde at blive mere opmærksom på hvilke mønstre du har i dine tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd, er ved at skrive ned hvad du oplever, som en praktisk øvelse:

Begynd at registrere de automatiske negative tanker, der opstår i hverdagssituationer, som f.eks. når du sammenligner dig med andre forældre online eller føler dig utilstrækkelig ved legedates. Brug et skema til at spore disse tanker og udfordre dem med mere realistiske perspektiver.

Hvordan ændrer din følelse af stress og skyld sig, når du aktivt ændrer dine tanker om en situation? F.eks. “Det er helt normalt at sammenligne sig med andre, men jeg skal finde min egen vej og gøre tingene på en måde, der passer til mig.”

Det kan også være gavnligt at lave små “adfærdseksperimenter” i hverdagen, hvor du kan udforsker, hvordan det påvirker din trivsel, hvis du laver små justeringer i din adfærd:

Hvis du f.eks. bekymrer dig over, om du aktiverer dit barn nok, så prøv at observere, hvad der sker, når du bevidst ikke fylder hele dagen med aktiviteter. Måske opdager du, at dit barn bliver mere kreativt eller selvstændigt.

Hvad lærte dette eksperiment dig om dine bekymringer?

At navigere i forældreskabets følelsesmæssige rutsjebane kræver tålmodighed, forståelse, og ikke mindst, en god portion selvomsorg. Husk, at det er normalt at føle sig overvældet, og det er godt at søge hjælp og støtte.

Tips til dagligdagen

Sæt realistiske forventninger: Husk, ingen er perfekte. Det er okay ikke altid at have alle svarene, og det er okay at begå fejl.

Øv selvomsorg: Forsøg hver dag at anerkende din egen indsats og mind dig selv om, at det at være forælder er en læringsproces.

Prioriter tid til dig selv: Selvom det kan føles selvcentreret, er selvpleje afgørende for at kunne være den forælder, du ønsker at være.