Kroppens signaler

Hvis du nogen sinde har skullet til eksamen, på en første date, til en jobsamtale eller lignende, kender du måske til den nervøsitet, der kan opstå, når man bliver bekymret for, hvordan det vil komme til at gå. Samtidig har du måske mærket, at der er sket noget i kroppen på dig. Måske har du fået svedige håndflader, sommerfugle i maven, røde kinder eller mærket dit hjerte slå hurtigere? Kroppen og sindet er nemlig tæt forbundne, og påvirker gensidigt hinanden.

Nedenfor ses en model, der afbilleder den tætte sammenhæng mellem krop og sind. Den kaldes den kognitive diamant, og fungerer som en faglig grundsten i kognitiv adfærdsterapi. Kort fortalt viser modellen, at de tanker, vi har i en given situation, kan udmønte sig i kropslige fornemmelser og vække følelser, som er med til at påvirke, hvordan vi ender med at handle i de situationer, vi står i.

Vedvarende sindstilstande kan medføre vedvarende fysiske symptomer. Hvis man for eksempel har gået i en længere periode med mange bekymringer, haft selvkritiske tanker, mange opgaver eller for lidt tid til at gøre de ting, der skaber glæde og overskud, kan kroppens signaler blive vigtige pejlemærker til selvrefleksion. Fysiske symptomer som for eksempel vedvarende muskelspændinger, mave- eller hovedpine, øget træthed, hjertebanken, kvalme eller trykken for brystet er f.eks. typiske tegn på stress og angsttilstande. De bør dog altid vendes med egen læge for at udelukke, at der kan være noget fysisk på spil.

Er der ikke tegn på fysiske årsager, hænger symptomerne formentlig sammen med vores sind. Det er derfor vigtigt at stoppe op, og overveje, hvad der kan være årsagen til ens vedvarende fysiske ubehag. Er der nogle særlige situationer, hvor de her symptomer opstår? Hvad tænkte du på op til, og hvad fik det dig til at føle? Kan du gøre eller tænke noget, der vil være mere hjælpsomt end det du plejer – noget der vil skabe flere neutrale eller positive følelser og hjælpe dig med at klare det du vil i din hverdag? At være nysgerrig på kroppens signaler og undersøge hvilke sammenhænge, der kan være mellem signalerne og ens tanker, følelser samt adfærd, kan gøre, at man lærer sig selv bedre og kende, og gøre det lettere at spotte, hvor der måske er noget, man skal reagere på. En relevant refleksion er også om man har brug for hjælp. For denne selvreflektion er ikke altid nem eller ligetil. Måske har du brug for hjælp til at finde ud af, hvad det foregår; hjælp til at finde på mulige løsninger eller hjælp til at tænke anderledes om situationen. I så fald står psykologerne hos Encounter klar til at hjælpe dig videre.

 

Skrevet af Victoria Holm Sørensen – psykolog ved Encounter