Kognitive forvrængninger: Hvad fortæller dine tanker dig?
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan dine tanker kan overtage styringen og få dig til at se tingene mere negativt, end de egentlig er? Måske har du tænkt, at én fejl betyder, at alt går galt, eller at én dårlig oplevelse betyder, at fremtiden ser dyster ud. Disse automatiske og ofte forvrængede tanker kan have stor indflydelse på, hvordan vi har det, og hvordan vi håndterer livets udfordringer.
I terapi arbejder man bl.a. med at forstå og ændre disse tankemønstre, som kaldes kognitive forvrængninger. Det er en slags mentale “fejlfortolkninger”, der får os til at overdrive det negative eller ignorere det positive i vores liv. Når vi bliver bevidste om disse mønstre, kan vi begynde at udfordre dem og få et mere realistisk billede af os selv og verden. Kognitive forvrængninger opstår typisk, når vi står over for stressende eller følelsesmæssigt udfordrende situationer, men de præger alle mennesker og dukker også op i en normal hverdag.
Typer af kognitive forvrængninger
Der findes overordnet 10 kategorier af kognitive forvrængninger, som de fleste er mere eller mindre bekendte med:
Sort-hvid tænkning (eller alt-eller-intet tænkning): Man ser ting i ekstreme kategorier uden nuancer, f.eks. enten som “helt godt” eller “helt dårligt” uden mellemvej.
Overgeneralisering: Man drager generelle konklusioner baseret på én enkelt begivenhed, som f.eks. at tænke, at “intet går nogensinde godt”, fordi én ting gik galt.
Katastrofetænkning: Man forventer det værste, selv når der ikke er nogen grund til at tro, at det vil ske. Man forestiller sig de værst tænkelige udfald af en situation.
Mental filtrering: Man fokuserer udelukkende på det negative i en situation og ignorerer de positive aspekter. Det kan få selv gode oplevelser til at virke dårlige.
Diskvalificering af det positive: Man afviser positive oplevelser eller komplimenter som værende irrelevante eller tilfældige og vælger i stedet at fastholde et negativt syn på tingene.
Tankelæsning: Man antager, at andre tænker negativt om én, uden at have nogen beviser for det.
Forstørrelse og minimisering: Man overdriver små fejl eller problemer og nedtoner eller ignorerer sine egne succeser eller positive egenskaber.
Emotionalisering: Man tror, at følelser afspejler virkeligheden. Hvis man føler sig utilstrækkelig, antager man, at man er det.
“Bør” og “skal”-tænkning: Man bruger strenge regler for, hvordan man selv eller andre “bør” opføre sig, og føler sig ofte skyldig eller utilstrækkelig, hvis disse krav ikke bliver mødt.
Personalisering: Man tager ansvar for begivenheder uden grund, som om man selv er årsagen til alt, hvad der går galt.
Behandling
At blive bevidst om disse kognitive forvrængninger er første skridt i en ny tankemåde. Når vi lærer at genkende og udfordre dem, kan vi begynde at se os selv og vores omgivelser med et mere realistisk blik. I Encounter anvender vi kognitiv adfærdsterapi, hvor man netop arbejder med at ændre disse tankemønstre, så vi kan få en større følelse af kontrol og ro i vores hverdag.
Hvis du genkender nogle af disse mønstre i dine tanker, kan terapi være en værdifuld måde at arbejde med dem på og skabe en mere balanceret tilgang til livet. Det er ikke altid let at ændre på vores måde at tænke på, men med øvelse og bevidsthed er det muligt.