Hvad er angst?
Alle mennesker har prøvet at føle angst. Når vi er bekymrede eller nervøse, er det en form for almindelig angst, vi oplever. Det er normalt og faktisk også nødvendigt, da angst hjælper os med at registrere og reagere på mulig fare. Angst er en ubehagelig følelse, men den er ikke farlig. Angst kan f.eks. opstå, når vi skal til eksamen, eller hvis vi bliver forskrækkede af en høj lyd. I mange tilfælde hjælper angsten os med at forebygge, at der sker noget slemt, således at angsten får os til at læse op til eksamen, eller får os til at reagere i tide i trafikken. Når vi bliver ængstelige, vil vi opleve, at vores krop reagerer. Her kan angst blandt andet vise sig som svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, rystelser, hjertebanken, overfladisk vejrtrækning og forhøjet puls.
Hvordan skelne mellem normal angst og en angstlidelse?
Vi oplever alle sammen situationer i livet, hvor vi bliver ængstelige. Det kan for eksempel være at bekymre sig om sygdom, føle ubehag overfor bestemte dyr eller blive nervøs for at holde en tale. Derfor kan det være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om almindelig angst, som alle oplever, og hvornår der er tale om en decideret angstlidelse. En afgørende forskel mellem almindelig angst og angstlidelser er, at angstlidelser vil medføre en betydelig gene for ens dagligdag og medføre begrænsninger i forhold til at leve et almindeligt liv. Angst kan gøre det svært at være i nærheden af andre mennesker, tage offentlig transport, deltage i studiet og i det hele taget opretholde en almindelig hverdag med arbejde/studie og netværk. Derimod er normal angst forventeligt, går over igen og går ikke ud over ens dagligdags funktionsniveau.
Hvilke tankemønstre kommer til udtryk?
Vi ved, at det vi tænker, har en stor indflydelse på, hvordan vi har det. Tankeindholdet er vigtigt ift. angst, da det fortæller noget om, hvilken type angst, der er tale om. Angst er kendetegnet ved, at tankerne kan blive urealistiske i forhold til den egentlige situation, sådan at "jeg helt sikkert dumper" til eksamen, eller at "alle griner af mig" undervejs i talen, eller at "den stikkende fornemmelse i brystet med høj sandsynlighed betyder, at jeg er blevet alvorligt syg", også selvom jeg ikke har nogle beviser for det. Noget, der generelt kendetegner tankemønstrene ifm. angst er, at vi kommer til at overvurdere risikoen for fare og undervurdere vores egne evner til at håndtere situationen. Det vil sige, at angst ofte er resultatet af, at vi vurderer, at vi står overfor en fare, vi ikke kan håndtere.
Hvem får angst og hvorfor?
Der findes ikke en simpel og let forklaring på, hvorfor en person udvikler angst. Angstlidelser er resultatet af en kulmination af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Herunder spiller alt som f.eks. genetik, opvækstbetingelser, arbejdsmiljø, familieliv osv. en rolle for, om en person udvikler angst. For eksempel vil vi, hvis vi har været meget overbelastet i løbet af barndommen, på arbejdet eller studiet gennem en længere periode, have en større risiko for at udvikle angst.
Når vi kigger på angstlidelser i tal, da viser undersøgelser, at angstlidelser er ca. dobbelt så hyppige blandt kvinder som blandt mænd. Derudover viser undersøgelser, at hvis en person har angst, vil denne ofte også have en anden psykisk lidelse eller to forskellige angstlidelser samtidigt. Hvis du er interesseret i at læse mere om angst, kan du læse om det under "Det behandler vi"..
Referencer
- Kilde: Kort og godt om angst af Mikkel Arendt og Sanne Kjær