Hvad er angst?

Alle mennesker har prøvet at føle angst. Når vi er bekymrede eller nervøse, er det også en form for almindelig angst, vi oplever. Det er normalt og faktisk også nødvendigt, da angst hjælper os med at registrere og reagere på mulig fare. Angst er en ubehagelig følelse, men den er ikke farlig. Når vi føler angst kan det være op til en eksamen, hvor vi er nervøse for, at vi trækker et bestemt emne eller hvis vi bliver forskrækkede af en høj lyd, fx hvis en bil dytter af os i trafikken. I mange tilfælde hjælper angsten os med at forebygge, at der sker noget slemt, fx får angst os til at læse op til eksamen, så vi er klar på eksamensdagen eller får os til at reagere i tide i trafikken. Når vi bliver ængstelige, vil vi opleve, at vores krop reagerer. Angst kan fx vise sig som svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hjertebanken, overfladisk vejrtrækning og forhøjet puls₁.

Hvordan skelner man mellem normal angst og en angstlidelse?

Alle mennesker har haft oplevelser, der ligner dem, man ser ved angstlidelser fx at bekymre sig om sygdom, føle ubehag overfor bestemte dyr eller blive nervøs, når man skal holde en tale. Derfor kan det være svært at skelne imellem, hvornår der er tale om almindelig angst, som alle oplever, og hvornår der er tale om en angstlidelse. En afgørende forskel mellem almindelig angst og angstlidelser er, at angstlidelser vil medføre en betydelig gene for ens dagligdag og medføre begrænsninger i forhold til at leve et almindeligt liv. Angst kan fx gøre det svært at være i nærheden af andre mennesker, tage offentlig transport, deltage i studiet osv.. Det vil sige, at vurderingen af, om den angst man oplever, er almindelig angst eller en angstlidelse bl.a. afhænger af, om det er med til at forhindre, du kan leve et normalt liv₁.

Angstlidelser kan se meget forskellige ud

Vi ved, at det vi tænker, har en stor indflydelse på, hvordan vi har det. Tankeindholdet er vigtigt ift. angst, da det fortæller noget om, hvilken type angst, der er tale om. Der findes flere forskellige former for angst. Det er vigtigt at vide, om der er tale om generaliseret angst, panikangst eller OCD, når angst skal behandles, fordi der kan være afgørende forskelle i behandlingen. Noget, der særligt kendetegner tankemønstrene ifm. angst er, at vi kommer til at overvurdere risikoen for fare og undervurdere vores egne evner til at håndtere situationen. Det vil sige, at angst ofte er resultatet af, at vi vurderer, at vi står overfor en fare, vi ikke kan håndtere₁.

Hvem får angst og hvorfor?

Der findes oftest ikke en simpel og let forklaring på, hvorfor en person udvikler angst. Angstlidelser er resultatet af en kulmination af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Herunder spiller alt som fx genetik, opvækstbetingelser, arbejdsmiljø, familieliv osv. en rolle for, om man udvikler angst. Fx vil man, hvis man har været overbelastet i løbet ad sin barndom, på arbejdet eller studiet gennem en længere periode, have en større risiko for at udvikle angst₁.

Når man kigger på angstlidelser i tal, da viser undersøgelser, at angstlidelser er ca. dobbelt så hyppige blandt kvinder som blandt mænd. Derudover viser undersøgelser, at hvis man har angst, vil man ofte også have en anden psykisk lidelse fx depression eller to forskellige angstlidelser samtidigt. I Danmark er angstlidelser den hyppigste årsag til, at personer tildeles førtidspension, og den gruppe af lidelser, som vurderes til at være dyrest målt i tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du er interesseret i at læse mere om de forskellige former for angst, kan du læse mere om det her på bloggen₁.

Referencer

  •  Kilde 1: Kort og godt om angst af Mikkel Arendt og Sanne Kjær