Er du i tvivl om du har et problematisk forbrug af alkohol?

Alkohol er en stor del af den danske kultur. Fra hyggen ved fredagsbaren til familiefester og julefrokoster er det ofte en naturlig del af mange sociale sammenkomster. Danmark er faktisk et af de lande i verden, hvor vi drikker mest alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker 17% af den voksne befolkning mere end højrisikogrænsen (maks. 10 genstande om ugen og maks. 4 genstande ved samme lejlighed), og mere end 585.000 danskere vurderes at have et skadeligt forbrug af alkohol. Dette viser, at mange balancerer på grænsen mellem et almindeligt forbrug og noget, der kan være problematisk.

Alkohol kan skabe en følelse af samhørighed og gøre det nemmere at være social. Et glas vin eller en øl kan give en tiltrængt pause fra hverdagens stress og få os til at slippe tøjlerne en smule. Mange forbinder det med afslapning og hygge, og det kan være en måde at markere særlige begivenheder.

Men hvornår går grænsen fra et hyggeligt glas vin til noget, der kan blive skadeligt? Alkoholbrug bliver problematisk, når det går ud over helbredet, relationer, arbejde eller andre områder af livet. Ifølge WHO’s diagnosekriterier for alkoholafhængighed skal mindst tre af følgende seks symptomer være til stede inden for det sidste år før, at der er tale om et problematisk forbrug af alkohol:

  1. Man oplever en stærk trang til alkohol.
  2. Man kan have svært ved at kontrollere, hvor meget man drikker eller have svært ved at stoppe med at drikke når man er først er kommet i gang med at drikke.
  3. Man har fysiske og psykiske abstinenser (som fx rysten på hænderne, svedeture og indre uro) når man stopper med at drikke.
  4. Man oplever en øget tolerance over for alkohol, hvor man skal drikke mere for at opnå samme effekt.
  5. Man begynder at nedprioritere og forsømme andre interesser til fordel for alkohol.
  6. Man fortsætter med at indtage alkohol på trods af, man oplever negative konsekvenser af sit forbrug.

Myter og stigma omkring alkoholmisbrug

Når vi tænker på en person med alkoholmisbrug, dukker der ofte et stereotypt billede op: vi forestiller os måske ’manden på bænken’, der er hjemløs, socialt udsat, han drikker hver dag og drikker også alene. Men dette billede er langt fra virkeligheden og kan bidrage til, at mange ikke genkender, at de selv eller deres nære har et problematisk forbrug af alkohol.

I virkeligheden kan alkoholmisbrug ramme alle – uanset køn, alder, baggrund eller social klasse og kan tage mange forskellige former. Mens nogle oplever, at deres alkoholforbrug går ud over arbejdet og dagligdagen, kan andre stadig bibeholde et velfungerende arbejdsliv på trods af deres misbrug. Nogle drikker hver dag og oplever en konstant afhængighed, mens andre drikker primært i weekenderne. Nogle drikker primært i sociale sammenhænge, mens andre drikker alene i skjul. Denne variation betyder, at alkoholmisbrug ofte kan være svær at opdage – både for den, der drikker, og for omgivelserne, specielt i en kultur som den danske, hvor alkohol er en forventelig og normaliseret del af så mange sociale sammenkomster.

Alkoholmisbrug er omgærdet af betydeligt stigma. Historisk er det at have et alkoholmisbrug blevet set som et tegn på svag karakter eller mangel på viljestyrke. Mange forbinder det med tab af kontrol, hvilket kan føre til skam og en forventning om, at man „burde kunne styre” hvor meget man drikker. Men sandheden er, at alkoholmisbrug ikke alene handler om viljestyrke. Der er ofte komplekse psykologiske, biologiske og sociale faktorer i spil. Stigmaet omkring alkoholmisbrug gør det svært for mange at søge hjælp – ofte fordi de frygter at blive stemplet som ’svage’ eller ’uansvarlige’.

Risikofaktorer for at udvikle et alkoholmisbrug

Udviklingen af et alkoholmisbrug kan skyldes en kombination af genetiske, psykologiske og sociale faktorer. Genetik spiller en rolle, da visse mennesker har en øget sårbarhed over for afhængighed, som de kan have arvet fra deres forældre. Derudover kan det, man lærer fra sine forældre om alkohol, påvirke ens forhold til det senere i livet. For eksempel kan forældre, der ofte drikker alkohol i sociale situationer eller til daglig, ubevidst normalisere et højt forbrug hos deres børn. Omvendt kan forældre, der praktiserer afholdenhed eller taler om alkoholens negative konsekvenser, påvirke deres børn til at være mere forsigtige med alkohol senere i livet. Psykiske lidelser som angst og depression, samt traumer og belastende oplevelser kan øge risikoen for at søge lindring gennem alkohol.

Konsekvenser af længerevarende alkoholmisbrug

Langvarigt misbrug af alkohol har alvorlige konsekvenser, både fysisk, psykisk og socialt. Det kan forværre eksisterende psykiske lidelser som angst og depression, og det kan også føre til konflikter og problematiske relationer i familien og med venner. På det fysiske plan kan alkohol skade leveren, hjertet og hjernen og forøge risikoen for alvorlige sygdomme. Samtidig kan afhængighed ofte føre til tab af arbejde, isolering og en generel forringelse af livskvaliteten.

Hvor kan man få hjælp for alkoholmisbrug?

Hvis du ved, at du har et problematisk forbrug af alkohol eller er i tvivl om dit forbrug er problematisk, kan det være en god idé at tale med en professionel. Der er hjælp at hente, uanset om du ønsker at reducere dit forbrug eller stoppe helt:

  • Organisationer som Alkohol & Samfund, TUBA og de kommunale misbrugscentre tilbyder rådgivning og støtte til både brugere og pårørende
  • Mange kommuner tilbyder gratis alkoholbehandling. Kontakt din lokale kommune for at høre om dine muligheder.
  • Din læge kan vejlede om medicinske løsninger som Antabus, der kan være en hjælp til at holde sig fra alkohol.