Compassion som et redskab til at reducere omsorgstræthed

Som pårørende til personer med fysisk eller psykisk sygdom, kan vi ofte opleve at slide på vores egne ressourcer, og vi kan ende med selv at føle os udmattede både fysisk og mentalt. Vi kan så at sige opleve at blive omsorgstrætte, og det kan have en negativ indvirkning på vores eget mentale helbred. I indlægget her vil vi give dig inspiration til, hvordan du kan bruge compassion til at styrke dit mentale helbred som pårørende.

Hvad er omsorgstræthed?

 

 

 

Omsorgstræthed kan opstå, når vi er i situationer, hvor vi må yde særlig omsorg og empati for dem omkring os. Når vi bliver omsorgstrætte, føler vi os ofte hjælpeløse, isolerede og ensomme og er i øget risiko for at udvikle depression, stress og angst. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi også husker at drage omsorg for os selv, og ikke kun dem omkring os.

Når omsorgstrætheden rammer os, kan vi opleve at have svært ved at rumme vores nærmestes lidelse. Det kan være, at vi indlever os for meget i den andens lidelse, og det kan føles, som om vi nærmest selv  tager del i den andens smerte. Omvendt kan det også ske, at det konstante træk på vores omsorg, i stedet nedsætter vores evne til at mærke empati for vores pårørende.

Empatisk lidelse og compassion som pårørende 

Når vi i er omsorgspersoner for mennesker som har det svært, kan det være godt at øve sig i, hvordan vi mærker empati. Her kan det nemlig være hjælpsomt at skelne imellem empatisk lidelse og compassion og begynde at træne vores fokus mod compassion.

Empatisk lidelse er vores evne til at forstå og leve os ind i andre menneskers følelser og situation, hvorimod compassion omhandler vores venlighed og velvilje overfor andre mennesker. Empatisk lidelse sker for eksempel, når vi fokuserer på, hvor svært vores pårørende har det, og hvor hårdt det er for dem. Compassion derimod er det som sker, når vi vælger at fokusere på vores kærlighed til vores pårørende, eller på ønsket om, at vores pårørende får et liv som også er fyldt af glæde.

Empati er overordnet set en dyrebar menneskelig kvalitet, men kan også aktivere mange negative reaktioner i os under de forkerte omstændigheder.

Det der sker, når vi som omsorgspersoner lever os ind i vores pårørendes lidelse, er, at vi aktiverer netværk i vores hjerne, som er associerede med empati for smerte. Når de netværk aktiveres, så oplever vi i praksis, at vi holder op med at skelne imellem os selv og vores pårørendes lidelse, og det øger de negative følelser inde i os selv.

 

Compassion er derimod forbundet med mindfulness og evnen til at være til stede med den lidelse som opstår i os selv og i andre, men uden at miste os selv i den andens lidelse. I modsætning til empatisk lidelse er compassion i nyere forskning blevet linket til øgede positive følelser, og synes at være med til at beskytte os for omsorgstræthed og forebygge mistrivsel.

Når vi vælger at fokusere på ønsket om et godt liv for vores pårørende og på venlighed og positive følelser for både os selv og de mennesker, som er omkring os, så aktiverer vi de netværk i vores hjerne som er knyttet til belønning og tilknytning. Det ændrede fokus reducerer både vores negative følelser og øger endda de positive følelser i os. Samtidig har et fokus på venlighed og velvilje også den fordel, at vi oplever at blive mere imødekommende, og får mere lyst til at gøre noget godt for både os selv og andre.

Et ændret fokus henimod compassion kan derfor være et godt værktøj til at hjælpe os igennem en svær tid, og styrke vores robusthed, når menneskerne omkring og har brug for, at vi er stærke.

Der findes både artikler og bøger samt compassionøvelser på diverse hjemmesider og apps, hvor du kan lære mere om compassion. Hos Encounter kan vi også støtte dig med konkrete redskaber til at lære, hvordan man kan skifte sit fokus og træne metoder i at reducere negative tankemønstre.

Kilder:

Compassion udmatter ikke. Artikel fra FSK, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 2022, af Nanja Holland Hansen

 Contesting the term compassion fatigue’: Integrating findings from social neuroscience and self-care research. Artikel fra Elsevier, Collegian 27. 2020 af Anne Hofmeyer, Kate Kennedy & Ruth Taylor.

 

 

Skrevet af Imi Skak Ernst, psykolog ved Encounter